Fluer kan være irriterende samt sprede smitte og er derfor ubudne gæster hos både private såvel som virksomheder.
Hos Citytox er vi eksperter i bekæmpelse af fluer i private hjem såvel som hos virksomheder. Vi sikrer en effektiv og professionel bekæmpelse af fluer med lang holdbarhed, så du kan blive skadedyrsfri..
Her er listet de mest almindelige fluer:
Udover de nævnte arter findes en lang række andre fluer. Citytox tilbyder bekæmpelse af dem alle.
På verdensplan findes der over 120.000 fluearter. Fordi fluer generelt udgør en sundhedsrisiko for mennesker, husdyr og kæledyr, bør de bekæmpes i god tid. Det er muligt at blive angrebet af fluer i sin private bolig, i forretninger hvilket kan øge spredningen af sygdomme som Salmonella og E. coli. Få arter kan sågar gå til angreb på og bide mennesker.
Såfremt du efterlader et flueproblem ukontrolleret, kan det potentielt udvikle sig til et seriøst angreb på din ejendom angreb og forvolde store problemer.
Bestemte fluearter er i stand til at udvikle sig fra æg til fuldvoksen flue på blot syv dage, og derfor er det vigtigt af igangsætte bekæmpelse af fluer inden det vokser sig ud af proportioner.
Grundlæggende kan bekæmpelse af fluer klares med gode foranstaltninger, således at fluerne ikke får forudsætningerne for at formere sig yderligere. Citytox har flere års erfaring med fluebekæmpelse og generel skadedyrsbekæmpelse, du skal derfor være velkommen til at tage fat i os med spørgsmål omkring bekæmpelse af fluer.
Vi er til at træffe på telefonen alle hverdage og der er ikke ekstra tillæg i weekenden. Vi kan kontaktes på telefon 88 63 86 86 eller på mail info@citytox.com. Vi kører især i områder omkring København, Køge samt Roskilde, men hjælper også gerne til andre steder på Sjælland. Så du skal ikke tøve med at kontakte os hvis du har brug for hjælp til bekæmpelse af kakerlakker hos dig.
Stuefluen stammer sandsynligvis fra Sibirien, men i dag er den som menneskets følgesvend udbredt over hele kloden. I Danmark fik stuefluerne ikke fodfæste, før det blev almindelig praksis at holde husdyrene på stald om vinteren. Det mener man skete ved begyndelsen af jernalderen, omkring år 400 f.kr.
Det karakteristiske levested for stuefluelarver er gødning, især hvor den er ophobet f.eks. i form af møddinger. Her i landet yngler stuefluerne især i svinegødning og i kalvegødning, så længe kalvene får mælk. De kan også trives i gødning fra heste, ligesom passende fugtig hønse- og kaningødning kan bruges. Danske stuefluer lægger ikke æg i ko-gødning, og larverne trives dårligt i den. De kan også udvikle sig i henfaldende plantemateriale, i køkkenaffald og andet organisk skrald.
Hunfluerne lægger æg i den friske gødning. Larverne opsøger så vidt muligt temperaturer mellem 30 og 35ºC. Når de er fuldvoksne, søger de til køligere og mere tørre partier af gødningen. Her forvandler de sig til brune ubevægelige tøndepupper.
Efter nogle dages forløb kommer fluerne ud af pupperne. De kravler opad halmstrå, vægge eller træværket i stalden. De opsøger mørke spalter eller undersiden af kanter, og her sidder de stille, mens vinger og bagkrop foldes ud, og deres hudskellet hærder. Først derefter kan fluerne flyve. De tager ikke næring til sig eller parrer sig, før de er et døgn gamle. Ca. to døgn efter, er hunnerne klar til at lægge æg.
I sommermånederne regner man med 2 uger som minimum for en fluegeneration, og i den køligere del af året betydeligt mere. Flueudklækning på møddingen foregår normalt fra maj til september. I alt regner man med, at stuefluen i vort klima har 10-12 generationer om året.
Om dagen er stuefluerne meget aktive, så længe de er sultne. De undersøger flittigt deres omgivelser og er særligt interesserede i alt nyt. Lugt og syn spiller en vis rolle, men det er først og fremmest med smagsorganerne på fødder og snabel, at fluerne smager sig frem. I lunt vejr, ved temperaturer over ca. 16ºC, kan fluerne søge udendørs, og man ser dem sidde og sole sig på mure og andet.
Bananfluen kaldes også for eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer, og navnene giver straks en idé om, hvad det er, de kan lide. Der findes over 600 arter bananfluer, men det er kun et par af dem, der optræder indendørs.
De voksne fluer er ret lette at kende; de er 3-4 mm lange og gulligbrune, og de flyver på en typisk stilfærdig, svævende måde. Larverne er hvidgule maddiker, som bliver 4-5 mm lange. Pupperne ligner nærmest små brune frø.
De voksne fluer tiltrækkes tit langvejs fra af gærende frugt eller grøntsager. I en husholdning kommer de ofte til flasker med sjatter af vin, øl, mælk eller ketchup, til marmelade og til eddike, og her lægger hunnen sine hvidlige æg. De er så små, at de er svære at opdage med det blotte øje. En bananflue kan lægge ca. 25 æg om dagen og op til 200 i løbet af sit liv. Efter et døgns tid kommer de små larver ud af æggene og søger ned i maden. De bliver fuldvoksne på 4-5 dage og forpupper sig så. I puppen sker forvandlingen til voksen flue i løbet af yderligere 3-4 dage.
Fluerne begynder at lægge æg, når de er 24 timer gamle, så under gunstige omstændigheder gennemfører de hele deres udvikling på under 10 dage. Indendørs kan de yngle året rundt. Da bananfluer er nemme at dyrke, er de populære laboratoriedyr. De benyttes især i arvelighedsforskningen, men der dyrkes også en del til foder for terrarie- og akvariedyr.
Hun-spyfluer lægger normalt deres æg (spy) på døde dyr, og lugten af kød og fisk kan tiltrække dem på flere kilometers afstand. Æggene klækker efter ca. et døgn, og larverne (maddikerne) borer sig straks ind i kødet. Larvelivet tager 6-12 dage, og de fuldvoksne larver vil normalt forlade ådslet, grave sig ned i jorden og forpuppe sig der. Puppestadiet varer 8-12 dage, så klækker de voksne fluer ud af pupperne, maser sig op til jordens overflade og flyver væk.
Spyfluer kan også lægge æg på andre rådnende, organiske stoffer og på ekskrementer. Nogle arter lægger deres æg i sår på levende dyr, hvor larverne lever af det syge væv. Spyfluelarver i et sår kan være fatalt for dyret, hvis de optræder i nærheden af livsvigtige organer, men ofte er det harmløst, og i visse tilfælde kan det endog fremme sårhelingen.
Voksne spyfluer kan leve op til en måneds tid. Man kan se dem suge på saftigt kød og på mange andre slags fødevarer, blandt andet på sukker. Da de som omtalt også besøger ådsler og ekskrementer, har de naturligvis mulighed for at overføre smitstoffer til fødevarer. Under normale omstændigheder er deres rolle som smittespredere dog begrænset.
Klyngefluen hører til spyfluernes familie, men den ligner ikke de typiske, metalskinnende spyfluer, og den har også en helt anden levevis.
Klyngefluen ligner nærmest en stor, kluntet stueflue, men den kan bl.a. kendes på, at forkroppen er forsynet med små gyldne hår og bagkroppen med uregelmæssige, lyse tegninger. Et andet kendetegn er, at vingerne næsten dækker hinanden, når den hviler. Navnet klyngefluer hentyder til, at man om vinteren ofte finder dem indendørs i uopvarmede rum samlet i store klynger.
Larverne lever ikke, som spyfluelarver almindeligvis gør, i ådsler, men er snyltere i regnorme. Æggene lægges enkeltvis i revner i jorden, og når de efter et par dages forløb klækker, er larverne parat til at bore sig ind i en regnorm. Opholdet i ormen tager et par uger, hvorefter larven forlader sin vært og forpupper sig. Efter endnu et par ugers forløb forlader den voksne flue jorden.
Fluerne holder i sommermånederne til udendørs blandt andet på blomster, hvor de suger nektar, ligesom man kan se dem suge saft fra frugter eller andre plantedele.
De fleste fluearter overvintrer herhjemme som larver eller pupper, men nogle – heriblandt Pollenia rudis – står den kolde tid igennem som voksne fluer. Sidst på efteråret søger de efter overvintringslokaliteter, der kan være sprækker eller hulrum under træernes bark eller f.eks. uopvarmede rum, kroge eller lofter i huse. På denne årstid kan man se dem i store mængder på ydermurene, oftest hvor disse er solbeskinnede, inden de søger indendørs gennem revner og sprækker og samler sig på passende steder i de omtalte klynger. Der er en tendens til at søge de samme steder hen år efter år – et fænomen man har svært ved at forklare tilfredsstillende. Er stedet køligt, vil fluerne sidde ubevægelige til om foråret, hvor de liver op og søger mod lyset. Opvarmes lokalet, kan de imidlertid kravle frem og blive aktive når som helst vinteren igennem. De tiltrækkes ikke af fødevarer og lægger ikke æg indendørs.
Skriv eller ring til os og lad os få en snak om, hvordan du bedst kommer dit problem med skadedyr til livs.