“Sort havemyre” er den mest almindelige i Danmark og kan være en kæmpe plage når den indtager hjemmet.
Myrer graver i alt og kan forsage stor skade på bygningsmaterialer og el-installationer.
Effektiv bekæmpelse af myrer kræver erfaring og “know how”.
Der bør tages kontakt til en autoriseret skadedyrsbekæmper. Kun på denne måde kan du sikre dig at behandlingen og brugen af sprøjtemidler, bliver udført efter gældende regler på området.
Kræv at se et gyldigt sprøjtecertifikat!
Vi er på telefonen alle hverdage.
Kontakt: Ring til Citytox og få et uforpligtende tilbud på tlf: 88 63 86 86 eller udfyld kontaktformularen og bliv ringet op af os.
Hvis du har problemer med andre skadedyr – kig da på vores øvrige ydelser.
Faraomyren er oprindeligt en tropisk myre, men er nu udbredt over hele jorden.
Faraomyren har været kendt i Danmark siden 1920, og her i landet er den helt afhængig af centralvarme eller andre varmekilder.
Faraomyren er en ganske lille, lys gullig til rødbrun myre, hvor bagkroppen er lidt mørkere end forkroppen. Arbejderne er 2-2,5 mm, hannerne lidt større, mens dronningerne måler 4-5 mm.
Faraomyren lever i kolonier, men i modsætning til de fleste andre myrer er der som regel mange dronninger i hvert bo. Nye kolonier dannes på en ret enestående måde, idet nogle arbejdere, hanner og dronninger forlader den oprindelige koloni, når den har nået en vis størrelse, og tager æg og larver med sig.
Kolonierne kan blive så store som 300.000 eller flere individer.
Boerne anlægges i mørke hulrum og sprækker, nær en varmekilde, da myrerne foretrækker temperaturer på 27-30ºC. Der er ofte mange kolonier i en inficeret bygning, men de lever i fredelig sameksistens og står i en vis forbindelse med hinanden. I boet findes de æglæggende dronninger/hunner, æg, larver og pupper samt arbejderne, der fodrer og passer afkommet. Udviklingen fra æg til voksen tager omkring 40 dage. Nye kolonier kan dannes på alle tider af året, ligesom hanner og dronninger bliver udklækket fra tid til anden, ret uafhængigt af årstiden. Parringen finder sted i det skjulte, og en egentlig sværmning ses aldrig, selvom hanner og dronninger har vinger.
Hannerne dør kort efter parringen, mens dronningerne afkaster vingerne og søger tilbage til de oprindelige kolonier. De lever kun ret kort tid (3-4 måneder), så der må hele tiden være unge dronninger til at overtage æglægningen.
De myrer, man ser, er arbejdere, der enten leder efter føde og vand eller er beskæftiget med at bringe dette tilbage til boet. Finder myrerne en god fødekilde, følger de faste ruter derhen ved hjælp af duftspor, som de selv har udlagt.
Faraomyren slår sig gerne ned i forretninger og på lagre med fødevarer, men forekommer også i kantiner, bagerier, på hoteller og hospitaler samt i private beboelser. Myrerne kan godt lide syltetøj, sukker og honning, men også kød, ost og andre fedtholdige ting kan man finde dem i. På deres spiseseddel står desuden døde insekter, døde mus, museekskrementer og lignende.
Faraomyren indføres som regel med genstande, der indeholder et større eller mindre samfund fra steder, hvor den er etableret. Det kan være flyttegods fra en inficeret ejendom eller en souvenir fra en rejse til troperne. Der er f.eks. fundet kolonier af faraomyrer i et knivskaft og i en brevmappe. Derfor bør man også være forsigtig, når man flytter noget fra en ejendom med faraomyrer, da myrekolonien kun kræver ganske ringe plads. I ejendomme med flere beboelser kan myrerne også sprede sig fra en lejlighed til en anden via rørgennemføringer og lignende.
Den sorte havemyre er uhyre almindelig i haver, på veje og gårdspladser. Her i landet er det den myre, man oftest støder på i huse. Selvom den hedder den sorte havemyre, er den faktisk mere brun end egentlig sort.
Den er mellem 3 og 9 mm lang. Et sort havemyresamfund kan have mange medlemmer, normalt 5-10.000 og består af tre forskellige slags individer: vingede hanner, dronninger (vingede hunner) og uvingede arbejdere. Arbejderne er vingeløse hunmyrer, hvis æggestokke ikke er udviklede; det er dem, der tager sig af alt det praktiske arbejde i og omkring boet. Rederne bygges som regel i jorden. Meget ofte findes de under sten eller fliser, men de sorte havemyrer kan også bo i rådne træstubbe eller i fugtskadet træ i huse.
De sorte havemyrer lever overvejende af søde væsker – i naturen især af bladlus-ekskrementer. De kan også i nogen udstrækning ernære sig som rovdyr af forskellige smådyr, som de overmander.
En gang om året hen på sommeren kommer der sværmende myrer fra havemyrernes boer. De vingede myrer, hvoraf de store er hunner og de små hanner, blander sig med sværmende myrer fra andre boer og parrer sig. Hannerne dør, og de hunner, som ikke går tabt, opbygger nye samfund og tilbringer resten af deres dage med at lægge æg.
Arbejdermyrerne kan trave langt omkring, når de leder efter føde, og finder en af dem noget godt, kan den viderefortælle det til sine artsfæller. Det sker, dels ved at den skaber et duftspor hen til fødeemnet, dels ved at den klapper de andre myrer med antennerne, og endelig ved at den fodrer dem med det, den har fundet. Snart er en lang karavane af myrer på vej til stedet.
Skriv eller ring til os og lad os få en snak om, hvordan du bedst kommer dit problem med skadedyr til livs.