Bekæmpelse af Duer

Duer kan nogle steder være meget generende; de kan tilsvine bygninger, bænke, rækværker, statuer, cykler, biler, osv., og i forbindelse med fødevarer kan de ikke tolereres. Nogle klager også over støjen fra kurrende duer uden for soveværelsesvinduet. Deres redemateriale kan tilstoppe nedløbsrør. Rederne kan ligeledes være arnesteder for smådyr, som kan invadere huset og genere beboerne.

Duerne kan optræde som smittespredere. Man mener, at de kan medvirke ved spredningen af mere eller mindre farlige sygdomme, men man kender dog kun ret få tilfælde af sådan smitte herhjemme.

Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. omfatter blandt andet gener fra vilde duer. I kapitel 5, paragraf 14, står der således:

”Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne”.

Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at skride ind, hvis grundejere eller andre overtræder påbuddet.

Duer kan først og fremmest holdes nede i tal ved, at bygningerne gøres mindre indbydende som redesteder. Duer, der ruger i det fri, har nemlig en meget stor ungedødelighed. Derfor gælder det generelt om at hindre duerne i at komme ind på lofter, i ubenyttede rum i pak- og lagerhuse samt saneringsejendomme.

Både i reglement om miljøbeskyttelse, kap. 12, pkt. 4.2, og i ovenfor nævnte bekendtgørelse står der, at kommunalbestyrelsen kan træffe de nødvendige foranstaltninger, såfremt omstrejfende dyr (og det gælder altså også forvildede duer) medfører væsentlige ulemper for omgivelserne. Det vil blandt andet sige, at kommunen kan pålægge husejere at holde loftsrum – og i det hele taget bygningen – i en sådan stand, at duerne ikke kan finde ynglemuligheder.