Udover at sprede smitte, kan klannere ødelægge tekstiler og byggematerialer. De kan være uhyre svære at bekæmpe dem og slippe helt af med dem.
Længere nede på siden på siden kan du læse mere om de mest almindelige klanner-arter.
Ud over de viste arter, findes der Husklanner og en lang række andre arter, som alle bør bekæmpes professionelt.
Bekæmpelse af klannere kræver både erfaring og knowhow og hvis klannere ikke bekæmpes korrekt, risikerer man at få spredt dem til andre rum og lejligheder. Dermed bliver det hurtigt en dyr og langsommelig proces at slippe af med de små skadedyr.
Der bør tages kontakt til en autoriseret skadedyrsbekæmper, som f.eks. Citytox. Kun på den måde er du sikker på at sprøjtemidlerne bliver brugt efter gældende regler på området.
Kræv at se et gyldigt sprøjtecertifikat, før du påbegynder bekæmpelse af klannere!
Vi er til at træffe på telefonen alle hverdage og der er ikke ekstra tillæg i weekenden. Vi kan kontaktes på telefon 88 63 86 86 eller på mail info@citytox.com. Vi kører især i områder omkring København, Køge samt Roskilde, men hjælper også gerne til andre steder på Sjælland. Så du skal ikke tøve med at kontakte os hvis du har brug for hjælp til bekæmpelse af Klannere hos dig.
I Danmark så man de første brune pelsklanner i 1963 i Herlev, men siden har de spredt sig til hele landet og er blevet almindelige i mange hjem.
Dækvingerne, som ligger hen over bagkroppen, er brune, mens hoved og forkrop er sorte eller mørkebrune.
Larverne er gyldenbrune og har en penselformet hårdusk i bagenden.
Som de fleste af de biller, der hører til klannernes familie, lever de brune pelsklannere af tørre rester af planter og dyr. De voksne biller tager, så vidt man ved, ikke føde til sig. Arten hører oprindeligt hjemme i tropiske områder og trives bedst ved en temperatur på omkring 24°C. På vores breddegrader kan den altså udelukkende formere sig indendørs i opvarmede lokaler, hvorfor klannere er nærmest umulige at bekæmpe uden professionel hjælp.
Hunnerne lægger ca. 50 æg, og ved stuetemperatur varer udviklingen fra æg gennem larvestadierne til voksent individ et halvt års tid. De voksne biller og larver kan træffes på alle årstider.
De voksne biller er aktive dyr, som flyver udmærket. Man finder dem ofte i vindueskarmene, noget som skyldes, at de i visse faser af deres liv vil søge mod lyset. På varme sommerdage kan billerne uden tvivl flyve fra et hus til et andet, men i øvrigt sker spredningen fortrinsvis ved, at biller eller larver transporteres fra sted til sted med varer, møbler eller tæpper. I en beboelsesejendom vil de også kunne bevæge sig fra en lejlighed til en anden via rørgennemføringer eller gennem sprækker.
Pelsklanneren er en bille på ½ cm’s længde. Den er ensfarvet sort bortset fra to hvide pletter midt på dækvingerne. Larven bliver op til 1 cm lang, er brun og lådden og har en karakteristisk penselformet hårdusk i bagenden. Larven kan nemt forveksles med den brune pelsklannerlarve, der er mere almindelig inden døre.
Pelsklannere kan træffes overalt i det fri, og i sommertiden kan de voksne biller ofte findes på blomstrende planter, hvor de æder pollen og nektar. Hunnen lægger sine 50-100 æg i muse- eller fuglereder. Larverne lever af fjer, hår eller andet affald, som findes i rederne. Larverne kan inden døre optræde som skadedyr i uldne tekstiler, natursilke, skind, pelsværk, udstoppede dyr og insektsamlinger.
Både billerne og de meget aktive larver kan fra fuglereder på huset vandre ind i beboelsen. Da de voksne biller flyver godt, kan de også komme ind ad åbentstående vinduer og døre. I huset kan hunnerne lægge æg i uldne tekstiler, eller hvor som helst der findes føde for larverne. Det kan være i gulvrevner, langs fodpaneler, i bunden af klædeskabe og lignende steder, hvor uldfnug og andet organisk materiale samler sig.
I løbet af sin udvikling gennemgår larven en række hudskift, inden den gennem et puppestadium forvandles til den voksne bille. De tomme larvehuder vil hyppigt røbe dyrenes tilstedeværelse. Den voksne bille kan ikke leve af de samme materialer som larverne – men som nævnt af blomsterstøv og nektar.
De voksne biller er brunsorte og kendes på det lysebrune takkede tværbånd hen over den forreste halvdel af ryggen. Larverne er mørkebrune, dog lysere på undersiden og tydeligt leddelte med lange børster strittende fra alle led. På det bagerste synlige led har larverne to mørke kitinkroge.
Klannerne er en insektgruppe, hvis larver i vid udstrækning har specialiseret sig i at udnytte rester af døde dyr. Via deres levevis er de altså med til at føre materialet ind i naturens kredsløb igen.
Flæskeklanneren lægger sine æg i kadavere, ligesom f.eks. spyfluen, men klannerlarverne kan i modsætning til fluelarverne også udnytte de tørre dele som brusk, indtørrede kødrester, huder osv.
Flæskeklannerens spiseseddel er i øvrigt righoldig; foruden i “naturlige” ådsler trives de godt i røget eller saltet kød, i klipfisk og fiskemel, i tør ost, i hundekiks, og i tørkost til f.eks. hunde og katte. Det sker også, at de forgriber sig på havregryn og lignende plantekost.
Larveudviklingen tager under de mest gunstige betingelser cirka en måned. De fuldvoksne larver forlader normalt det, de har levet i, og opsøger et beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig.
Finder de ikke et passende, naturligt hulrum til formålet, gnaver de sig ind i træværk, papkasser og lignende. Herved kan de på lagre forårsage yderligere skade. På uopvarmede steder som f.eks. lofter overvintrer de som voksne biller, og man ser så først noget til dem det følgende forår, når de bliver aktive igen. De voksne biller er meget livlige, og da de flyver udmærket, kan de træffes langt fra arnestedet.
Dukker der flæskeklannere op i beboelser, kan de have udviklet sig i madvarer eller foder, men i de fleste tilfælde stammer de fra en død mus under gulvet, døde fugle på loftet eller andre steder i beboelsen. De er også meget almindelige i duereder.
I private hjem gør flæskeklannere sjældent skade. På lagre med dyrefoder eller på minkfarme kan de imidlertid udvikle sig i tusindvis, og gøre stor skade på emballage og træværk.
Skriv eller ring til os og lad os få en snak om, hvordan du bedst kommer dit problem med skadedyr til livs.