Bekæmpelse af Fluer

Bananfluer

Bananfluen kaldes også for eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer, og navnene giver straks en idé om, hvad det er, de kan lide. Der findes over 600 arter bananfluer, men det er kun et par af dem, der optræder indendørs.

De voksne fluer er ret lette at kende; de er 3-4 mm lange og gulligbrune, og de flyver på en typisk stilfærdig, svævende måde. Larverne er hvidgule maddiker, som bliver 4-5 mm lange. Pupperne ligner nærmest små brune frø.

Bananfluer fødes

De voksne fluer tiltrækkes tit langvejs fra af gærende frugt eller grøntsager. I en husholdning kommer de ofte til flasker med sjatter af vin, øl, mælk eller ketchup, til marmelade og til eddike, og her lægger hunnen sine hvidlige æg. De er så små, at de er svære at opdage med det blotte øje. En bananflue kan lægge ca. 25 æg om dagen og op til 200 i løbet af sit liv. Efter et døgns tid kommer de små larver ud af æggene og søger ned i maden. De bliver fuldvoksne på 4-5 dage og forpupper sig så. I puppen sker forvandlingen til voksen flue i løbet af yderligere 3-4 dage.

Fluerne begynder at lægge æg, når de er 24 timer gamle, så under gunstige omstændigheder gennemfører de hele deres udvikling på under 10 dage. Indendørs kan de yngle året rundt. Da bananfluer er nemme at dyrke, er de populære laboratoriedyr. De benyttes især i arvelighedsforskningen, men der dyrkes også en del til foder for terrarie- og akvariedyr.

Spyfluer

Hun-spyfluer lægger normalt deres æg (spy) på døde dyr, og lugten af kød og fisk kan tiltrække dem på flere kilometers afstand. Æggene klækker efter ca. et døgn, og larverne (maddikerne) borer sig straks ind i kødet. Larvelivet tager 6-12 dage, og de fuldvoksne larver vil normalt forlade ådslet, grave sig ned i jorden og forpuppe sig der. Puppestadiet varer 8-12 dage, så klækker de voksne fluer ud af pupperne, maser sig op til jordens overflade og flyver væk.

Spyfluer kan også lægge æg på andre rådnende, organiske stoffer og på ekskrementer. Nogle arter lægger deres æg i sår på levende dyr, hvor larverne lever af det syge væv. Spyfluelarver i et sår kan være fatalt for dyret, hvis de optræder i nærheden af livsvigtige organer, men ofte er det harmløst, og i visse tilfælde kan det endog fremme sårhelingen.

Spyfluers levetid

Voksne spyfluer kan leve op til en måneds tid. Man kan se dem suge på saftigt kød og på mange andre slags fødevarer, blandt andet på sukker. Da de som omtalt også besøger ådsler og ekskrementer, har de naturligvis mulighed for at overføre smitstoffer til fødevarer. Under normale omstændigheder er deres rolle som smittespredere dog begrænset.

Klyngefluer

Klyngefluen hører til spyfluernes familie, men den ligner ikke de typiske, metalskinnende spyfluer, og den har også en helt anden levevis.

Klyngefluen ligner nærmest en stor, kluntet stueflue, men den kan bl.a. kendes på, at forkroppen er forsynet med små gyldne hår og bagkroppen med uregelmæssige, lyse tegninger. Et andet kendetegn er, at vingerne næsten dækker hinanden, når den hviler. Navnet klyngefluer hentyder til, at man om vinteren ofte finder dem indendørs i uopvarmede rum samlet i store klynger.

Klungeflyer som larver

Larverne lever ikke, som spyfluelarver almindeligvis gør, i ådsler, men er snyltere i regnorme. Æggene lægges enkeltvis i revner i jorden, og når de efter et par dages forløb klækker, er larverne parat til at bore sig ind i en regnorm. Opholdet i ormen tager et par uger, hvorefter larven forlader sin vært og forpupper sig. Efter endnu et par ugers forløb forlader den voksne flue jorden.

Fluerne holder i sommermånederne til udendørs blandt andet på blomster, hvor de suger nektar, ligesom man kan se dem suge saft fra frugter eller andre plantedele.

Klyngefluers vinter

De fleste fluearter overvintrer herhjemme som larver eller pupper, men nogle – heriblandt Pollenia rudis – står den kolde tid igennem som voksne fluer. Sidst på efteråret søger de efter overvintringslokaliteter, der kan være sprækker eller hulrum under træernes bark eller f.eks. uopvarmede rum, kroge eller lofter i huse. På denne årstid kan man se dem i store mængder på ydermurene, oftest hvor disse er solbeskinnede, inden de søger indendørs gennem revner og sprækker og samler sig på passende steder i de omtalte klynger. Der er en tendens til at søge de samme steder hen år efter år – et fænomen man har svært ved at forklare tilfredsstillende. Er stedet køligt, vil fluerne sidde ubevægelige til om foråret, hvor de liver op og søger mod lyset. Opvarmes lokalet, kan de imidlertid kravle frem og blive aktive når som helst vinteren igennem. De tiltrækkes ikke af fødevarer og lægger ikke æg indendørs.