Klædemøl og pelsmøl
Et angreb af tekstilmøl afsløres i mange tilfælde ved, at man ser de voksne møl flyve rundt i beboelsen, mens larverne derimod lever mere skjult på mørke og uforstyrrede steder. Dette er f.eks. i uldtøj og pelsværk, der ikke bruges så tit, i møbelbetræk og i uldtæpper, under reoler, skabe og sofaer.
I Danmark findes to arter af møl i tekstiler; klædemøl og pelsmøl.
Klædemøl hører ikke til de oprindeligt danske dyr. Det stammer fra varme egne, og kunne først trives i vores boliger da kakkelovnene for alvor slog igennem i slutningen af 1700-tallet. Pelsmøllet er derimod en gammel dansk art, og det findes også på naturlige levesteder som f.eks. i fuglereder.
Møl kan lægge mellem 100 og 150 æg i deres levetid. Æggene er ganske små, hvidlige og svære at få øje på, da de ofte lægges i folderne i stof og mellem hårene i tæpper, pelsværk og lignende. Når folk mener at have set mølæg, er det næsten altid larvernes ekskrementer, de har set. Disse er også afrundede og meget lettere at få øje på. Mølæg ligger ganske løst og er meget skrøbelige. Derfor vil mange af dem blive ødelagt ved almindelig rengøring, hvor tingene bankes, børstes eller støvsuges.
Afhængig af temperaturen kommer larverne ud af æggene efter 4-8 dage. Er temperaturen omkring 0°C eller lavere, dør de i løbet af tre uger uden at klække.
Den korteste tid, larven kan nå at blive fuldvoksen på, er 6-7 uger. Det forudsætter dog, at den holdes på en næringsrig kost og ved en temperatur på ca. 25°C. I praksis kan man regne med mindst 8-10 uger om sommeren og adskillige måneder om vinteren i uopvarmede rum.
Både klædemøllets og pelsmøllets larver omgiver sig med klæbrige, tynde tråde, som de selv spinder. Til spindet klæbes afgnavede partikler fra føden og dyrets egne ekskrementer.
Mens klædemøllets larve bliver og forpupper sig i sit spind, hvor den er opvokset, vandrer pelsmøllarven ofte, når den er udvokset, op ad væggene og forpupper sig i revner mellem væg og loft, under lister og lignende steder.
Hos Citytox står vi altid klar til at hjælpe dig med bekæmpelse af møl. Møl er genstridige og når de først begynder at formerer sig kan de være rigtig svære at bekæmpe. Med en skadedyrsbekæmper, som har styr på de rette midler får du sikkert og effektivt bekæmpet dine møl. Mange bruger lang tid på bekæmpelse af møl, men ofte uden at komme helt til bunds. Derfor opfordrer vi kraftigt til at hyre en skadedyrsbekæmper, som f.eks. Citytox til at tage sig af bekæmpelsen af møl for jer.